Tendrement - Alfred Cortot

Det er svært at skrive et indlæg om Alfred Cortot. For mange er han den største kunstner i det 20. århundrede, og alligevel har han aldrig skabt et eneste kunstværk. Han beskæftiger sig kun med opførsel, ikke skabelse. Han er pianist, ikke komponist. Men en enestående legendarisk af slagsen. Han er den radikale, romantiske kunstner, der aldrig skyer ekstremerne og det syge, udstående i musikken. Født i 1877, skabte sine største optagelser i tiden op til 2. verdenskrig, blev efter 2. verdenskrig lagt for had for sit nære forhold til nazismen, men skabte hen mod sin død i 1962 alligevel helt unikke optagelser.

Hans musikalitet er alt andet end det glatte, overfladiske. Den er alt andet end det teknisk perfekte, den er alt andet end det, man kan høre i koncertsalene i dag. Den er det umenneskeligt vovede, en konstant sig-kasten-i-afgrunden, aldrig holdende tilbage, den totale ligegladhed overfor pianisme, og derigennem den totale musikalitet.

En kunstner som Cortot måtte nødvendigvis beskæftige sig med romantisk musik. Hans største optagelser er af Chopin og Schumanns klaverværker, og alle som en er de gaver, som man skal høre. Det er stort set umuligt at vælge en video frem for andre. Men for nu at tage en video, der modsat gårsdagens også har en stærk visuel appel, følger her en kort lektion i Schumanns "Der Dichter spricht" - Digteren taler:
Der Dichter spricht

Skulle man have lyst til mere (og det bør man) er det bare at finde de andre videoer med Cortot. Hans indspilninger af Chopins 2. sonate og 4 ballader er særligt fantastiske. Dem skriver jeg nok lidt om en anden gang.