torsdag den 17. juni 2010

22:02

Eftersom jeg har fået smag for det der med dårlige digte, værsgo:

22:02

Et kvarter er alt.
Dommeren ser på uret.
45 grader er en enorm afstand.
Et flimrende fjernsyn.

Det er for længst for sent;
Helst ville jeg vende mig.
Tyndt tæppe skiller fortid fra nutid.

En uendelig afgrund af ord, der ikke findes.
Glassets genskin, der bryder rummet.

fredag den 4. juni 2010

Forslag til reform af Folketinget

- Folketingsmedlemmer har ferie 10 måneder om året. De er aktive januar og juli.

- Man får ikke løn for at sidde i Folketinget. Slut med levebrødspolitikere.

- Alle vedtagelser, love, regulationer osv. vedtaget efter 1960 afskaffes. De kan dog, ved 2/3 flertal, bevares.

- Nye love skal stemmes igennem 3 på hinanden følgende folketing med 2/3 flertal. Efter en lovs vedtagelse går der 10 år inden den implementeres.

Tadaa.

10:58

Endnu en formiddag.
Hvor længe kan vi udskyde livet
og morgenmaden?
Døende drømme smuldrer bort,
mens uret truer med endnu en time.
En globus griner.