Afsluttende rapport vedr. begivenhederne den 18. august 2010

For knap 19 døgn siden opdagede jeg, ganske overrasket, på min venstre underarm blot en smule til venstre for pulsåren og vel omtrent 8 centimeter under urremmen, en særdeles mærkværdig udvoksning. I løbet af ganske kort tid forvandlede denne udvoksning sig til noget, der til forveksling lignede en ganske almindelig svamp, af en art man vel ville forvente at finde i en helt tilfældig skovbund.

Ikke uden en vis bekymring overvejede jeg min underarm og denne svamps fremtid, inden jeg konsulterede et nærværende leksikon og identificerede svampen som havende en i hvert fald mere end almindelig lighed med svampe af arten morchella esculenta.

Som et led i min i nogen grad videnskabelige omgang med dette besynderlige fænomen, besluttede jeg mig herefter for at afskære i hvert fald en del af svampen med henblik på nærmere dissekering. Jeg fattede en ganske almindelig urtekniv, og skar med jævnt bevæget hånd gennem udvoksningen, indtil hovedet delte sig fra den halve stump af svamp, der blev siddende fastgroet til min underarm.

En følelse af ubehag bredte sig ganske heftigt i mig ved synet af denne afklippede svamp, der havde vokset sig ud af mit skind og nu tilsyneladende sad fast. Jeg beherskede mig dog for en stund endnu, og jeg klemte herefter på svampehovedet på forskellig vis for at afgøre dets karakter. En pludselig, men ganske uovervindelig, trang til at sætte tænderne i svampen, bredte sig i mig, og uden synderlig omtanke placerede jeg svampehovedet mellem hjørnetænderne i højre side af munden, og bed prøvende til.

Den bitre smag forfærdede mig straks, og da jeg nu igen iagttog svampestumpen groende ud af min arm, vakte den så stærk en følelse af modbydelig fremmedhed, at jeg omgående begyndte at rive i stumpen. Let formørket blod piblede langsomt frem fra det efterhånden fremkommende sår, om end svampen kun under stor anstrengelse og særdeles langsomt løsnede sig.

Da omtrent halvdelen var revet fri, antog projektet en stigende hastighed, efterhånden som jeg fik bedre fat om stumpen. Den rivende fornemmelse, det gav hvor gang en lille bid af svampen løsnede sig fra min arm, føltes som en uovertruffen renselse, og tanken, at jeg tidligere havde kunnet udholde svampens eksistens fyldte mig med et voksende vanvid, så jeg nu kunne iagttages frenetisk dansende, febrilsk hivende en svampestump ud af min nu efterhånden kraftigt blødende underarm.

Efter en rum tid med denne noget spektakulære opførsel, var svampen nu så frigjort, at jeg med en enkelt sidste anstrengelse, endeligt kunne frigøre den fra min underarm. Den efterlod udover en uovertruffen, ekstatisk ren følelse et ganske blodigt sår, som jeg umiddelbart herefter skyllede under den nærmeste vandhane. Såret var omtrent to centimeter i diameter, og vel på sit dybeste sted halvanden millimeter dybt. Jeg stak prøvende fingeren i såret, og mærkede den berusende følelse af smerte, det beredte mig.

På den måde stod jeg overordentlig lang tid, til min arm var blevet ganske følelsesløs af det kolde varm, og såret ikke længere kunne give mig nogen synderlig smerte. Herefter besluttede jeg at anlægge en mindre forbinding, for at undgå de spørgsmål, der eventuelt måtte opstå i forbindelse med forklaringen af mit uheld i offentligheden.

I de følgende dage undersøgte jeg jævnligt såret, der syntes at hele uden problemer. I går, 18 dage efter episoden indfandt sig, var såret endeligt helt, og jeg aftog forbindingen. Det eneste synlige spor er en mindre misfarvning i området, der dog er så marginal, at jeg næppe tror, det vil blive opdaget. Således regner jeg med, efter denne noget bizarre episode, snarligt og permanent at kunne genoptage min tilværelse.

Vejer dit bæltekøretøj over 16 tons?

Overskrift set i Effektivt Landbrug, 6. september 2010.

Har forresten lige læst alle mine blogindlæg igennem. Fuck der er meget godt materiale.

Zoologisk katalog

217 øgler på cykel, 8 fladfisk på tag, en enkelt bevæget gazelledans. 12 smukt afrevne øreflipper, 30 bizart svævende gedepelse, nu aldrig afsluttet sommerregn. Agurketyggende mammutter, sabeltig'ren stræbende. Tre dirrende øjeblikke, kun syv dybfølte smil.