Findes perioder?

Ikke hvis man spørger en række nyere skribenter indenfor litteraturhistoriografi. Her er påstanden - lidt kort og karikeret - at ethvert værk ved nærmere eftersyn vil opløse de karakteristika det deler med den periode, det siges at tilhøre - som når man siger at Proust er modernist og man så lynhurtigt af en kæk person med evne til kritisk tænkning som en 12-årig bliver skudt i skoene at Proust faktisk på mange måder minder mere om postmodernismen.

Her et par ord om den metode, kritikerne af periodebegrebet bruger. Først en graf:



Sådan ser virkeligheden ud. Nu kommer der så en kløgtig systematiker og skaber følgende billede:



Aha, aha. Det ser ud som om vores kløgtige systematiker har opdaget en struktur bag prikkerne som kan hjælpe os til at forstå og begribe systemet. Men den tanke får ikke lov at leve længe, før en flok pseudointellektuelle Derrida-misfortolkere kommer løbende, og påviser følgende:



Nu kommer disse kritikere med to angreb på stregen:

1. "Jamen se så på den grønne prik! Se hvor den afviger fra stregen! I virkeligheden har den jo langt mere til fælles med den prik, den blå pil peger på, de er næsten på samme højde! Og den er langt tættere på den blå pil end prikken med den blå cirkel omkring! Jamen se hvor forkert det er at rubricere grøn pil og blå cirkel i samme kategori!"

2. "Det man kan se er, at hvis man ser nærmere, vil alle prikkerne være forskellige fra stregen, ikke en eneste af dem vil være helt identisk - så derfor giver det selvfølgelig ikke mening at tegne stregen."


Det vil være indlysende hvorfor punkt 1 er forkert. Det er en udvælgelse af nogle specifikke karakteristika (i dette tilfælde y-værdien), men hermed overser man at y også i dette tilfælde er en funktion af x, og at de to er uadskillelige.

Også med hensyn til punkt 2 vil jeg trække på naturvidenskaben, her fysikken, hvor det er et aksiom at et punkt aldrig kan ligge præcis på en linie i en graf. Der vil altid være en - omend til tider minimal - afstand mellem de to, men linien findes alligevel som en værdi korrigeret af punkterne. På den måde foregiver linien altså slet ikke at ramme noget punkt - en stråmand opsat af kritikerne af periodebegrebet - men foregiver blot at systematisere punkterne.

Dermed skulle vi nu have bevæget os udover de barnlige forsøg på at underminere litteraturhistoriens grundsten og herfra kunne bevæge os videre mod reelle problemstillinger.